Søgemaskineoptimering, som også kaldes SEO, handler om at blive set i det hav af hjemmesider, der liver kaldt Internettet. Som en butik i en tæt gågade, der kæmper om de forbipasserendes opmærksomhed og interesse med skilte, sådan prøver SEO-eksperter med lokkende tekster og synlig placering at få folk til at klikke sig ind til dem.
Billeder bliver ofte brugt som blikfang og man kan faktisk søgeoptimere sine billeder, fra metadata til geotags.
Vidste du, at du nemt kan søgeoptimere dine billeder med ekstra oplysninger?
Som du måske ved, så er metadata ekstra oplysninger om et stykke information. Forfatter, dato og sted, er oldschool metadata fra dengang man skrev breve til hinanden. På papir. I kuvert, med modtagerens adresse (også metadata) og frimærke. Ja selv stemplet på frimærket havde metadata i form af dato og posthus for modtagelse. Og bagpå skrev man afsenderens adresse. Det var sporingsoplysninger. I tilfælde af at modtageren ikke kunne findes, blev brevet sendt tilbage til afsenderen. Elvis synger “Return to sender” om den tid. Metadata i dag er det samme i f.eks. et blogindlæg. Men samme data kan hæftes til et billede og det betyder at man kan få en god placering på billeder på f.eks. en google-søgning og dermed booste sin placering på en alm. søgning. Helt uden at ansætte en SEO-medarbejder.
Adobe Bridge

Metadata og Adobe Bridge
Adobe Bridge er et gratis program som bl.a. giver adgang til et billedes metadata. Her kan man udfylde alt det metadata, man kan komme i tanke om. Det er altså med til at forøge sin eksisterende SEO. På screenshottet kan du se hvordan det ser ud når man begynder at udfylde sine metadata til billedet. Når du er færdig klikker du på rette-tegnet nederst til højre for krydset. Det er især brugbart til din Google MyBusiness side. På WordPress er der lige et par ting man skal huske. Bruger du billedreduceringsplugins, som f.eks. Smush, så fjerner det plugin alle dine metadata.
Du kan også “geotagge” dine billeder med EXIF-data. På den måde vil billedet lede direkte til din placering på f.eks. Google Maps og det kan være en betydelig optimering for din side.
Jeg kan hjælpe dig
Hvis du ikke har tid til at gøre det selv eller det i bund og grund bare ikke interesserer dig, så kan jeg gøre det for dig.
Skriv eller ring
Tag kontakt