Skip to main content

Sociale medier

Sociale medier er gratis reklameplads, men man kan sende forkerte signaler ved at bære sig forkert ad. Du kan, uden at vide det, virke invaderende eller uren, og måske bruger du for mange penge på at skyde med spredhagl i nogle annoncer, der ikke tjener sig hjem.

Der er ligeledes mange at vælge imellem. Herunder er et par stykker og hvad man bør være opmærksom på.

Facebook

Hvis din primære målgruppe er familiemennesker, så er Facebook en oplagt kommunikationskanal. Facebook bliver oftest brugt af dette segment, til at dele dejlige oplevelser med familie og venner. Det giver de venner eller familiemedlemmer man ikke ser ofte (de bor måske i udlandet) mulighed for at følge med i hvad der sker. Med billede og video, og masser af emoticons (smilies) er der god mulighed for at kommunikere med appelformerne, patos og logos. Facebook er et medie der kan få sindene i kog netop pga følelser som vrede afsky, foragt, kærlighed, glæde, håb, humor. Politikere har netop fået øjnene op for Facebook og især op til valgkampe bliver Facebook brugt ganske overlagt.

LinkedIn

Er din primære målgruppe samarbejdspartnere, forretningsnetværk eller blot andre virksomheder, er LinkedIn det oplagte valg. Her bruges appelformen Etos ganske overlagt hvilket mærkes i seriøsiteten på denne platform. Her kan du fremlægge dine planer, dine resultater, dit udvidede netværk eller andet der skal skabe interesse for din virksomhed. Denne platform er også udemærket til at gøre potentielle medarbejdere med ønskede kompetencer interesseret i dig.

YouTube

Med en YouTube-kanal kan du formidle engagerende indhold til din målgruppe og skabe følgere. De fleste har hørt om dem der er You-Tubere. Altså folk, især unge, der producere videoindhold som mange gerne vil se af forskellige årsager (underholdning, viden, trends, inspiration, m.m.). En velproduceret video kan sige mere end 1000 ord og gøre mindst lige så mange interesserede i din virksomhed.