Skip to main content

I december, udkom seneste opdatering til WordPress, 5.6.

WordPress er et content management system (cms) som udvikles af en masse frivillige udviklere verden over, som har en fælles passion for WordPress og som er en del af WordPress-organisationen. Selvfølgelig er der tovholdere og ansvarshavende på projektet, og alt bliver testet igennem mange gange inden det frigives. Ca. 1/3 af alle hjemmesider på hele Internettet er bygget på WordPress, så det siger noget om populariteten og tilliden til dette system som har kørt i over 16 år.

3.-partplugins

Men en af styrkerne ved WordPress er at alle med kendskab til kodesprog kan lave deres egne udvidelser til systemet, kaldet plugins. SEO-værktøjet Yoast er udviklet af hollænderen Joost de Valk, og det bruges på over 5 mio hjemmesider verden over. Det er et såkaldt 3.-partsplugin som udvikles selvstændigt og uafhængigt at WordPress.

Nu kommer vi til sagens kerne i denne artikel. Når WordPress-organisationen udgiver en ny version af WordPress, så tager det lidt tid før udviklerne af 3.-partplugins kan nå at skrive deres plugin kompatibelt med denne nye version. Derfor, hvis du opdaterer selv på din hjemmeside, så skal du være klar over at din hjemmeside kan fejle pga kompatibilitetsproblemer.

Vær opmærksom på

I WordPress 5.6 er der udeladt et ældre JavaScript-bibliotek, og når folk har opdateret med plugins, så har siden fejlet og de har f.eks. fået sort skærm. Det er ikke ønskeligt i december måned, når man har en WordPress webshop og gerne vil udnytte julehandlen.

Derfor, sikrer dig at dine nødvendige plugins er opdateret inden du opdaterer og husk en backup af hele din side.

Hvis ikke du vil stå med det selv, kan jeg hjælpe. Så behøver du ikke at bekymre dig om det.

Hvis du har opdateret til WordPress 5.6 og oplever fejl, kan du afhjælpe problemet midlertidigt med dette plugin:

Enable jQuery Migrate Helper

Thomas Eriksen

Administrator | Webdesigner